Er du forbi træningscentret flere gange i løbet af ugen, men synes ikke du opnår dine ønskede resultater eller målsætninger? Vil du gerne forbedre din form, så du kan passe festtøjet til den kolde tids kommende arrangementer?
Så skal du måske overveje om du træner hårdt nok. Hvis du gerne vil se resultater, er der muligvis noget i din faste træningsrutine som skal ændres.
Har du overvejet om din puls er høj under hele dit træningspas? Sveder du? Syrer dine muskler? Her er et par eksempler til hvordan du kan få lidt mere spark i din workout. Prøv dig frem og mærk efter.
Varm op!
– Man skal ikke undervurdere opvarmning. – Opvarmning forbereder din krop på at den skal i gang med fysisk hårdt arbejde og mindsker risikoen for skader. Lav 7-10 min intensiv opvarming før du går i gang med din træning, således at du allerede har lidt sved på panden når “den rigtige” træning begynder.
Kortere pauser
– Drop telefonen eller hyggesnakken mellem dine sæt. Styrketræner du en time af gangen så hold kortere pauser mellem dine sæt. Hvis du plejer at holde 1,5 minuts pause, så hold 1 eller et halvt minut i stedet. Din puls vil stige og det vil kræve mere arbejde af dine muskler ved næste sæt. Din træning vil være hurtigere færdig og måske kan du nå en ekstra øvelse, som du kan tilføje.
Supersæt
– Lav supersæt når du træner. Suersæt vil sige at du skifter mellem øvelser i din træning. Skift f.eks. mellem muskelgrupper, således af du stadig holder kroppen i gang og pulsen oppe. Dvs. at den muskelgruppe som lige har arbejdet, får en pause, imens en anden muskelgruppe arbejder. Dette kunne være skift mellem ryg og bryst eller en styrkeøvelse og en pulsøvelse som burpees eller jumpsquat.
Slut af med cardio
– Brug de sidste 7-15 min af din træning på lidt intervaltræning. Giv det allersidste du har af din energi for at få det sidste burnout ud af din træning. Pulsen ryger helt i top og sveden løber af dig. Så kan du være sikker på at du har presset dig selv og udrettet noget under dagens træning. Du øger din kondition og fedtforbrænder på samme tid. Kunne det blive meget bedre?
Brug ovenstående som inspiration til din træning og find ud af hvad der bedst fungerer for dig.
Vil du gerne se fremgang i din form, må du gøre nogle ændringer eller tiltag i din rutine. Din krop vænner sig til den samme træning og rytme, derfor er det en fordel at skifte ud af og til.
God fornøjelse
Pssst….. Lige nu er der TILBUD på ALLE online forløb på simoneledous.dk – gælder resten af oktober måned! Skal du nå at blive klar til sæsonens fester, så kontakt mig på info@simoneledous.dk og hør mere om hvad jeg kan tilbyde netop dig.
Følg mig på Instagram @simoneldb eller tjek min side ud simoneledous.dk
// Simone